Service

WordPress-vedligehold og serviceaftaler

Har I brug for hjælp til løbende vedligehold, kan vi lave en serviceaftale. Aftalen er med til at holde jeres website opdateret, sikkert og hurtigt.

En servicerunde, trin for trin

Her er et eksempel på, hvad en serviceaftale kan indeholde. I en månedlig aftale gennemgår jeg typisk sitet den sidste hverdag i måneden for at holde øje med ydeevne, sikkerhed og funktionalitet.

1. Sikkerhedskopi

Hver servicerunde starter med en komplet sikkerhedskopi af hele hjemmesiden, både filer og database. Det gør det muligt hurtigt at gendanne siden, hvis der opstår problemer under vedligeholdelsen eller opdateringerne.

2. Opdateringer

Derefter gennemgår jeg de tilgængelige opdateringer til WordPress' kerne, plugins og temaer. Hvor det er relevant, tjekker jeg release notes og vurderer sikkerhed og kompatibilitet, før opdateringerne gennemføres, først kernen, så plugins og til sidst temaer.

3. Sundhedstjek

Jeg bruger WordPress' indbyggede sundhedstjek til at finde og løse tekniske problemer, optimere ydeevnen og sikre, at systemkravene er opfyldt. Kritiske sikkerhedsproblemer løser jeg med det samme, og jeg kigger også på de anbefalede forbedringer.

4. Test

Til sidst tester jeg hjemmesiden og kontrollerer, at sitet kører som forventet. Finder testen en fejl, retter jeg den, så sitet fungerer, som det skal.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor ofte gennemgår du sitet?

Serviceaftaler kører oftest månedligt, men både hyppighed og indhold kan tilpasses jeres site og behov.

Hvad koster det?

Prisen afhænger af jeres behov og af, hvordan sitet er sat op, f.eks. hvor mange plugins og integrationer der skal holdes øje med, og hvor ofte I har brug for hjælp.

Omfatter aftalen hosting?

Nej. Serviceaftalerne omfatter ikke hosting.

Kan du også hjælpe med nye funktioner?

Ja. Ud over vedligehold hjælper jeg mange kunder med f.eks. nye funktioner, SEO og cookie- og samtykkeløsninger. Det kan aftales som enkeltopgaver eller lægges ind i serviceaftalen, hvis det giver mening for jer.

Skriv til hello@janslyn.dk eller ring på +45 26 79 78 95, så tager vi en snak om det.

Kontakt mig her